Onsdag 11. november 2026 flytter FairSSL fra Amazon Web Services (AWS) i Frankfurt til UpCloud, en finsk hostingleverandør med datacentre i København og Amsterdam.

Hvad flytter

  • Websites, kontrolpanel, API, ACME-server og database: fra AWS i Frankfurt til UpCloud (Finland) med datacentre i København og Amsterdam.
  • Mail: fra Microsoft 365 til mailbox.org (Tyskland).
  • Support: fra Freshdesk til vores eget supportsystem.
  • Systemmails som ordrebekræftelser, certifikatbeskeder og fakturaer: sendes nu af Lettermint (Holland).
  • Låste sikkerhedskopier og nøglehåndtering: hos OVHcloud (Frankrig).

Hvorfor

Vi vil have jeres data hos leverandører med hovedsæde i EU frem for hos amerikanske koncerner. Vurderer I jeres leverandører efter NIS2, spørger I om, hvor data ligger, og hvem der ejer leverandøren. Efter flytningen kører hosting, mail, sikkerhedskopier og systemmails hos UpCloud, mailbox.org, OVHcloud og Lettermint, alle med hovedsæde i EU.

Hvad I skal gøre

Intet, medmindre jeres firewall kun tillader bestemte IP-adresser til eller fra os. Så skal I åbne for de nye adresser inden 11. november 2026 kl. 13:00. Adresserne og tidsplanen, også testen 4. og 5. november, står på IP-adresser til firewall. Kan jeres firewall bruge navne, så åbn for fairssl.dk i stedet for IP-adresser.

Hvad der ikke ændrer sig

  • CA'erne er de samme: DigiCert, GlobalSign og Sectigo. DigiCert og Sectigo er amerikanske virksomheder, og de oplysninger, der skal valideres, behandles hos den CA, der udsteder certifikatet.
  • ACME-URL'en er stadig https://fairssl.dk/acme. I skal ikke ændre noget i jeres ACME-klienter.

Alle underleverandører med status og datoer står på Underleverandører. Har I indvendinger mod en ny underleverandør, så skriv til info@fairssl.dk inden 11. november 2026.